Monthly Archives: January 2010

Sort tilbagefald – Back to black

Foto: Mette Bassett

Fik lige et sort tilbagefald, da jeg fandt denne sorte, let asymmetriske Y’s Yamamoto  nederdel i genbrugsbutikken (20 pund). Faconen er lidt svær, men jeg tænker på at kombinere den med en kort tætsiddende jakke eller en lignende asymmetrisk top.

Og så fik jeg søreme lige et tilbagefald mere i H&M, som jeg ellers har

Foto: Mette Bassett

boykottet det sidste halve år, kvaliteten er simpelhen for dårlig. Jakken her kostede kun 20 pund og er lavet af mit hademateriale: 100% polyester – men den har sådan en fin, kantet struktur, og så ligner det lidt ruskind (på et par meters afstand).

In English: I just had a relapse and went back to black for a moment when I encountered this woolen Y’s Yamamoto  skirt in the charity shop.

And then I had another relapse in H&M. I’ve banned myself from shopping there. I don’t like their ethics and the way their clothes are produced and I often end up only wearing their stuff 2-3 times. But I liked the structure of this jacket (20 pounds), although it’s made of polyester. I looks a little bit like suede – from a distance that is.

Flere farver – more colours

Foto: Mette Bassett

 Jeg er ikke fan af stormønstret tøj, da jeg plejer at være dødtræt af det efter et par gange. Men jeg tog chancen med denne røde Diane von Furstenberg kjole (40 pund i genbrugsbutikken i Chiswick). Og er faktisk blevet temmelig glad for den, for den lyser op på en ellers grå vinterdag.

 

English summary: I’m not a big fan of busy patterns, but I decided to take the chance with this red Diane von Furstenberg dress that cost me 40 pounds in the charity shop. I really like wearing it as it brightens up an otherwise grey day.

Mod lysere tider – Bye Bye Darkness

De mange mørke vintertimer og sjasket slud har sat sine spor. Jeg er blevet SÅ træt af sort tøj,  som ellers er mit foretrukne panikgreb ind i skabet på travle morgener. Det sker hvert år, efter en periode hvor jeg ikke kan få sort nok, kan jeg pludselig ikke holde det mørke på mørke ud mere og skifter ud med enten pangfarver eller douce farver og lyse pasteller.  Så jeg rodede lidt ekstra rundt og fandt et par lyse genbrugsjakker i skabet, som skal i brug, når det bliver lidt varmere.   

Foto: Mette Bassett

Den første er en Thierry Mugler jakke fra en af  yndlings-genbrugsbutikker i St. Johns Hospice på St. Johns Wood High Street  (der bor masser af rige, ældre kvinder). Jeg gætter på den er fra slut 80’erne eller start 90’erne. Den er lavet af tykt polyester, har sjove detaljer og kostede omkring 30-40 pund. Den var også udstyret med nogle kæmpe, rundede skulderpuder, som jeg ikke helt kunne overskue, så de er taget ud.  

Foto: Mette Bassett

   

Den anden er en Issey Miyake uldblazer fra genbrugsbutikken i Chiswick. (60 pund mener jeg). Jeg elsker det skulpturelle, kantede snit og de posede folder, der dannes, når man knapper den.  Begge jakker kan bruges til at pifte et sort sæt op, men når man som jeg er rigtig træt af sort, så tror jeg, at jeg vil kombinere dem med f.eks. grå. Her er de over en viscosenederdel fra Betty Jackson (7 pund i genner’en) brugt som kjole. (Beklager den dårlige fotokvalitet, nyt kamera er øverst på ønskelisten.)  

Foto: Mette Bassett

Foto: Mette Bassett

   

   

English summary: I’m sick and tired of wearing black every day. I guess it has something to do with the long and cold winter drawing to a close.

So I had a look in my closet and found a couple of jackets in light colours that I haven’t worn in a while. The first one is a Thierry Mugler  jacket from at charity shop in St. Johns Wood (30-40 pounds). The second is also second-hand, from Issey Miyake  and bought in a charity shop in Chiswick, where I work.

I’m going to pair them with black or with something in equally light colours like this Betty Jackson viscose skirt (worn as a dress) that cost me 7 pounds in the charity shop. Bye bye black and bye bye darkness…at least for at while

 

Vintervandringer i skumringstimen

Fra gaderne omkring Maida Vale:

Foto: Mette Bassett

…Over den lille fine bro i Little Venice:

Foto: Mette Bassett

                                                                                                                       …..videre gennem Hyde Park:

Foto: Mette Bassett

 

 

…..en tur forbi søen og de mange fine svaner, som blev fodret:

Photo: Mette Bassett

               

 

Foto: Mette Bassett

….og til allersidst: belønning i form af lækker mad og en fadøl (eller fire) på gastropubben “The Prince Regent” på Gloucester Road i Kensington:

Alt i alt en super opskrift på en perfekt hyggelørdag i London….

Foto: Mette Bassett

Volume, volume, volume

Mit hår er er fra naturens hånd både glat og tyndt. Det bliver lidt kedeligt i længden, så de sidste mange år har jeg eksperimenteret med diverse hårprodukter, der alle lover volumen af den vilde slags.

Jeg bryder mig ikke om mousse, da det gør mit hår klistret, så  jeg har i stedet testet alverdens surfspray/saltvandssprays/hair thickening/root lifting-genren fra Bumble & Bumble, Wella, Sebastian, Kiehl’s, H&M etc. etc…

Foto: Mette Bassett

Min absolutte favorit er for længst fundet: det er “Pure Abundance Volumizing Hair Spray” from Aveda. Jeg bruger den i rødderne efter føntørring . Sprayen har først en ret klæbrig konsistens, men det forsvinder, når den tørrer.  Og så dufter den fantastisk urteagtigt. Her er et forsøg på at vise resultatet:

Da jeg farver mit hår, og det i det hele taget får en temmelig hår(d) behandling hver dag, har jeg brug for en god balsam. Her har favoritten det sidste lange stykke tid været “Redken Body Full Conditioner”,  som redder mit hår fra at klaske.

Foto from http://www.redken.com

English summary: My hair often lacks volume. For the last many years I’ve been testing all the beach hair/volume/surf-sprays I could get my hands on. My absolute favourite is “Pure Abundance Volumizing Hair Spray” from Aveda. I use it in dry hair and spray it on at the roots and under the hair.

 
I blow dry my hair every day + I colour it so I also need a good conditioner and one that doesn’t make my hair collapse.
 
Once again I’ve found a favourite that works wonders for my hair:  “Redken Body Full Conditioner”.

Økologisk fuldkorns-speltbrød med hørfrø

Foto: Mette Bassett

NB: Scroll down for English version.

Jeg er sindssygt dårlig til at bage brød. Da vi boede i København, troede jeg, at jeg sagtens kunne lave en eksakt kopi af Emmerys hammerdyre Skærtoftmølle-økoetellerandet surdejsbrød. Not. Min surdej gjorde oprør, og gjorde alt det den ikke skulle, og resultatet var mindre end middelmådigt. Så jeg gik tilbage til at støtte den århusianske brødmafia.

Indtil jeg flyttede til England og hev en pose  fuldkorns-speltmel ned fra hylden og tænkte, at jeg da lige skulle prøve opskriften bagpå, for den var supernem. Selv for brødidioter som mig. Jeg  forventede intet, men blev positivt overrasket, meget endda. Lige siden har jeg haft gang i en speltbrødsfabrik, hvor jeg bager to ad gangen, og så fryser det ene. Brødet har tyngde (noget der er svært at finde i England) og masser af fibre, og speltmelet giver det en dejlig nøddeagtig smag.

Jeg tilsætter malede hørfrø for ekstra sundhed og sprød skorpe. Brødet smager bedst, hvis det er ristet.  Her er opskriften:

Fuldkorns-speltbrød (2 stk)

Det skal du bruge:
1 kg fuldkorns speltmel
1 kop malede hørfrø (kan udelades)
1 teskefuld salt
2 teskefulde hurtigthævende tørgær
1-2 spiseskefulde blomsterhonning
ca. 800 ml lunkent vand
1 – 2 spiseskefulde olivenolie (hørfrø indeholder meget fedt, så brug lidt mindre olie, hvis du tilsætter hørfrø)

Foto: Mette Bassett

Sådan gør du:
1. Si speltmel gennem en sigte i en stor skål og tilsæt salt, tørgær og hørfrø.
2. Opløs honningen i det halvvarme vand og bland i melet, mens du ælter. Tilsæt lidt vand ad gangen indtil du opnår den rette klæbrige konsistens, det er ikke sikkert, du skal bruge alt vandet.
3. Tilsæt olivenolie tilsidst i æltningsprocessen.
4. Ælt færdig og put tilbage i skålen, lad hæve i 20-30 min.
5. Slå dejen forsigtigt sammen og fordel den i to rugbrødsforme (smør dem evt. m olivenolie). Lad hæve i 20-30 min.
6. Rids brødets overflade og smør med olivenolie. Bag i en forvarmet  ovn v. 200 grader (190 v. varmluftsovn) i 35-40 minutter.

Afkøl og spis brødet, mens det stadig er varmt med smør og måske en butternut suppe. I dagene efter smager brødet bedst, hvis det ristes først. Egner sig glimrende til frysning.

In English:
I’m not much of a breadmaker, but this very simple recipe has won me completely over. So much that I almost never buy bread from the stores anymore. I’ve added milled flaxseed for more healthiness and have found that they make the bread a lot crispier.

Wholegrain spelt bread with flaxseed (makes 2 loaves)

1 kg wholegrain spelt flour (I use the organic one from Doves Farm)
1 tsp salt
2 tsp quick yeast
1 cup milled flaxseed (can be left out)
1-2 tbsp honey
800 ml warm water
1-2 tbsp olive oil (you can use a bit less, if you use flaxseed, at they contain fat as well)

Foto: Mette Bassett

This is how you do it:

1. In a large bowl mix together the flour, salt, milled flaxseed and quick yeast.
2. Dissolve the honey in the water and roughly mix it into the flour. (You don’t necessarily have to use all the water)
3. While the dough is still craggy add the oil and mix well.
4. Knead or work the dough for a few minutes, then leave it to rest in the bowl for app. 20-30 min.
5. Knead the dough lightly then divide it between two 500 g bread tins and leave to rest for 20-30 min.
6. Bake in a pre heated oven (200 degrees celsius for normal oven/190 for fan oven) for app. 35-40 minutes.

Enjoy with butter and maybe a butternut soup. The bread is very suitable for freezing and it tastes the best if it’s toasted.

Østers mod tømmermænd…

Foto: danpeters - Flickr

….virker ikke, skulle jeg hilse og sige. Men gode var de.

I fredags tog jeg ind til Wardour Street for at mødes med min kære mand. Det er efterhånden blevet en fredagstradition. Jeg henter ham fra arbejde, og så går vi 100 meter ned ad gaden til stampubben The George. Egentlig ikke jordens bedste pub, men den hvor vi kender barmanden, og der hvor alle Sams kollegaer hænger ud.

Efter tre timer med fadøl uden for pubben (godt hjulpet af varmelamper og vanter) var vi klar til mad. Vi ender næsten altid på en af utallige og billige etniske/asiatiske restauranter: vietnamesisk, koreansk, indisk, japansk, thailandsk, malaysisk. You name it, Soho got it.

Men i går havde vi lyst til noget andet. Vi gik på et af favoritstederne, østersbaren Randall & Aubin, som ligger i Brewet Street. Den er trendy (men ikke på den ubehagelige måde) og højlydt med velplejede tjenere, musik, klinkende glas og festsnak ved delebordene med de høje stole. Og der er frit udsyn til et åbent køkken, hvor kokkene tilbereder den ene mundvandsdryppende fiskeret efter den anden. Der er også andet end fisk på kortet, fx. kylling.

Du kan ikke bestille bord, men går bare ind og venter på, at der bliver et ledig, og kan stå i baren og drikke en drink imens. Vi fik 6 østers til forret, en fiskeret hver og tre øl og regningen lød på 66 pund (inkl. drikkepenge).

Super lækkert og helt sikkert et besøg værd, og også et godt sted at varme op og komme i stemning, inden man skal videre i byen.

Foto: Kake Pugh - Flickr

In English:
Friday evening I went to pick up my husband, who works in Wardour Street in Soho. We met up with a few colleagues at our favourite pub and after a few hours of beer drinking outside (doable thanks to gloves and heat lamps) we needed to get some food in our stomachs.

Not in the mood for asian food or the like we decided to revisit an old favourite, the oyster bar Randall & Aubin in Brewer Street. It’s noisy, hip (but not in the annoying way) and sends you straight into a light party mood. We had six oysters, two fish main courses and three beers for 66 pounds (incl. tips) and it was simply delicious.