Vintertid er suppetid. En af mine favoritingredienser er den skønne, søde butternut squash, som får ekstra fyldig smag, hvis man bager den i ovnen (så slipper du også for at skrælle den). Jeg har prøvet mig frem med forskellige opskrifter, og resultatet bliver bedst, hvis man holder det så enkelt som muligt, som f.eks. sådan her:
Butternut suppe
1 butternut squash
1-5 chili’er (alt efter smag)
1 stort løg
3-5 fed hvidløg (alt efter smag)
Bouillon (kyllinge- eller grøntsags)
Lidt fløde (kan undlades)
Salt, peber
Sådan gør du:
Skær butternut squashen over i to halve, skrab kernerne ud og læg den i et fad, smurt med olivenolive. Kødsiden skal vende nedad. Bages v. ca. 200 grader indtil squashen er blød (stik gaffel gennem skindet for at tjekke). Det tager cirka en time.
Hak løg, hvidløg og chilier og steg dem på panden i lidt olivenolie indtil løgene er bløde.
Skrab kødet ud af squashen og over i en blender, tilføj de stegte løg/chili og bouillon efter behov (nb: suppen kan også blendes med en stavblender, direkte i gryden).
Hæld den blendede suppe over i en gryde og varm op, suppen skal ikke koge. Tilføj en smule fløde og smag til med salt og peber og evt. lidt muskatnød.
Server med hjemmebagt brød eller hvidløgsflute.
TIPS! Gem kernerne fra squashen, skyl dem og rist dem i olie og salt på panden. Og vupti så har du en lækker præ-middags-snak.
VELBEKOMME!
Winter calls for hot steaming soups. I love the sweet butternut squash and have experimented with different recipes. I think it tastes the best when you don’t mess too much around with the lovely flavour of the squash. This is my favourite recipe:






Pingback: Økologisk fuldkorns-speltbrød med hørfrø « Mette Bassett