Tag Archives: what I wore

What I wore – H&M Bling

SECOND-HAND BRUNO MAGLI LOAFERS - SECOND-HAND RALPH LAUREN TROUSERS - H&M CROPPED T-SHIRT - H&M NECKLACE. Photo: Mette Bassett

Gårsdagens afslappede outfit. En sjælden gang kan man finde de fineste smykker i H&M, og så kan det betale sig at gemme dem et par år, så man ikke møder gud-og-hver-mand med dem om halsen.

Denne ornamentale træ- og guldkæde er med sine geometriske former temmelig Marni-inspireret. Den er 4-5 år gammel, og bliver hevet frem med jævne mellemrum, når et lidt kedelig outfit skal piftes op. Jeg får altid komplimenter for den, og i går var det vores lokale kioskmand, der syntes at den var noget så flot :-)

English: Every 4 years I find a piece of amazing jewellery in H&M. Then I keep it in my drawer for just as many years to make sure no one else is wearing it anymore. This old necklace is made from wood and gold bling and the geometrical shapes remind me of Marni’s designs.

I use it once in a while to spice up an otherwise boring outfit, like this one. It looks a lot more expensive than it was (25 pounds, I think) and every time I wear it, people compliment me on it. Yesterday it caught the attention of the friendly owner of the local cornershop :-)

Photo: Mette Bassett

Second-hand find: D&G leopard print skirt

Photo: Mette Bassett

Min veninde knækkede næsten sammen af grin, da jeg for et par år siden stædigt valgte at betale 12 pund og gå ud af Oxfam-genbrugsbutikken v. Notting Hill Gate (guide på vej) med den her Dolce & Gabbana nederdel. Så grim var den åbenbart. Hvad kan jeg sige, jeg har haft en kærlighedsaffære med dyreprint lige siden gymnasietiden, og det er det eneste mønster, jeg aldrig bliver helt træt af.

Og nu er længere kjoler jo lissom kommet tilbage, så min kiksethed måtte være aftaget, tænkte jeg, og jeg besluttede mig derfor for at afprøve D&G’en i weekenden. Jeg synes faktisk at den holder, så den skal nok finde vej ud på gaden igen. Den der ler sidst, ler bedst…


English: My friend couldn’t stop laughing when I decided to spend 12 pounds on this leopard print Dolce & Gabbana skirt in the brilliant Oxfam at Notting Hill Gate (guide to come). She thought it was the ugliest skirt ever, but I was so drawn to the animal print, I just had to buy it. Plus I had a feeling long skirts would be back in fashion soon.

Fast forward a couple of years and here we are, surrounded by long skirts and maxi-dresses. So I decided it was time to take D&G for a walk in the sun, and you know what, I actually think it looks ok. Maybe it should be a bit longer, but it’s so comfy and the bright pattern puts me in a good mood. So I’m glad I trusted my instinct.

H&M JACKET/TOP - COS T-SHIRT - D&G SKIRT - CHANEL BAG - JELLIES. Photo: Sam Bassett

Photo: Sam Bassett

Romper suits, Hampstead, Pimm’s and a dog named Oscar

I søndags tog jeg hen til et af de absolut smukkeste, grønneste (og dyreste) områder i London for at mødes med to veninder: Hampstead. Det var hammervarmt, knap 30 grader, så det var på tide at droppe det sorte outfit til fordel for noget lyst og blomstret. Jeg rodede lidt rundt i skabet og hev denne korte buksedragt/romper suit frem. Den fandt jeg for mange år siden i en genbrugsbutik i København.

Last Sunday I met up with two friends in one of the most beautiful and greenest areas of London: Hampstead. It was around 28 degrees outside so I decided to ditch the black in favour of something floral and summery. So I dug out a romper suit/onesie that I bought many years ago in a second-hand shop in Copenhagen.

Second-hand romper suit - 2,99 tube top from H&M - old Roxanne Mulberry bag - Chanel cuff - Jellies

Den er i 100% viscose og vildt behagelig på varme sommerdage (dog ikke særlig praktisk, når man skal på toilettet, så den ville aldrig komme med på Roskilde Festival). Jeg er også ret vild med flet-detaljerne på ryggen:

It’s made of viscose and so comfortable (not too practical when you have to go to the loo though). And I really like the woven details on the back:

Vi startede med en lang gåtur rundt i Hampstead Heath, så vi kunne motionere os selv og den søde Cocker Spaniel Oscar, som en af mine veninder passede. Jeg benyttede lejligheden til lidt hunde-nærkontakt af 1. grad.

We started out with a long walk around Hampstead Heath. With Oscar the Cocker Spaniel as one friend was dog-sitting  for her friend who lives nearby. Almost nothing beats quality time with a cuddly dog.

Jeg har læst om de fantastiske badesteder i Hampstead Heath men aldrig set dem. Vi passerede denne, der er til begge køn, og der er to andre: en til mænd og en til kvinder. Især den til kvinder skulle være ret fin, da den ligger uforstyrret bag en masse træer. Det koster omkring 2 pund at hoppe i. Jeg skal helt sikkert have badedragten med næste gang.

I’ve heard a lot about the amazing fresh-water swimming ponds in Hampstead Heath but never seen them up close. Next time I’ll definitely bring my swimsuit. This is a picture of the mixed gender one, but there are two others: one for men only and one for women only. Apparently the women’s pond is very nice as it’s situated in a more secluded and quiet place.

Efter timers vandring havde vi seriøst brug for mad og drikke, så vi satte kursen mod den berømte landevejskro The Spaniards Inn, hvor vi gik ombord i Pimm’s, Cæsarsalat og chokolade-fondants. Den historiske pubs menukort er lille, men maden virkelig lækker og billig og omgivelserne perfekte. Om sommeren kan man sidde udenfor i den hyggelige gårdhave, og om vinteren tænder de op i kaminen. Skal prøves, hvis man er i området.

After having walked for hours in the sunshine we were seriously in need of something to eat and drink. So we headed in the direction of the famous “country pub in the city” called  The Spaniards Inn where we had some Pimm’s, Cesar Salad and yummy chocolate fondants for dessert. The menu is small but their food is lovely and quite cheap and you can sit outside the historic building in the cosy courtyard. They even have a “doggy wash” and 17 different lagers. In the winter they have an open log fire and I can’t think of a better or more idyllic place to “defrost” after a long winter walk.

Cozy in Clapham?

Foto: Mette Bassett

Sidste lørdag var vi på udflugt til Clapham i Sydlondon. Vi har hørt meget godt om området, da flere af vores venner bor der. Vi startede med et par eftermiddagsøl og burgere i solen på gastro-pubben The Avalon. Den er så fin og har en kæmpe gårdhave bagved, men deres service er mildest talt forfærdelig. Og det slår skår i oplevelsen, når man er omgivet af otte zombie-lignende, surmulende tjenere, som vandrer nytteløst frem og tilbage i slow-motion. De meste af deres hjernekapacitet må være blevet  brugt på at undgå gæsternes blik. Det mindede mest af alt om den mugne service man får på 9 ud af 10 cafeer i København. Der er intet der kan pisse en gammel tjener som mig af som dårlig service. Nå, nok om det.

English: Last weekend the weather was lovely so we went to check out Clapham. Although we love Maida Vale where we live, we’ve considered moving somewhere else to get more space for the money. We started out with a pint and a burger at The Avalon – a gastro pub with a big cosy beer garden in the back. The burgers and especially the surroundings were good but the service was horrible with 7 out of 8 waiters walking unsmiling around like doped zombies, avoiding all eye contact. What a shame.

Foto: Mette Bassett

Efter maden satte vi kursen mod det store grønne område, Clapham Common, der i dagens anledning var pyntet op med frisbee-spillende mennesker, logrende hunde og masser af hvidvinsdrikkende picnic’s. Det virker også som det perfekte sted at jogge (jeg er nemlig lidt træt af at løbe rundt i cirkler i den overbefolkede Pad Rec)

English: After the meal we headed in the direction of the huge area of grassland, Clapham Common. I wouldn’t mind having that as a neighbour as it’s the perfect place for jogging (I’m a bit tired of running in circles in the crowded Pad Rec), frisbee throwing and picnics.

Foto: Mette Bassett

Jeg havde gravet det afslappede weekendtøj ud af skabet: tube top fra H&M (2.99), harembukser fra H&M (7.99), jelly sko, Chanel armbånd/cuff.

English: I opted for the most relaxing weekend outfit I could dig out of my closet: tube top from H&M (2.99), harem trousers/pants from H&M (7.99), Jellies, Chanel cuff.

Foto: Sam Bassett

Vi endte udflugten med et besøg i det store Sainsbury’s supermarked i området. Det er ti gange bedre end vores nærmeste i Kilburn (hvor kedelig er jeg lige at diskutere supermarkeder :-) )

Dommen: Clapham er er super fint og ikke alt for dyrt område i udkanten af London. Men jeg tror ikke vi er færdige med Maida Vale endnu. Næste gang tjekker vi Hampstead-området ud.

English: We ended up checking out the big Sainsbury’s Superstore at Clapham High Street. What a great supermarket, much better than our nearest Sainsbury’s in Kilburn (how boring am I, discussing Sainsbury’s on my blog :-) ).

Verdict: All in all Clapham is a cool area, especially if you have kids and want some more space and quiet surroundings. But for the time being, I think we’ll stay put in Maida Vale. Next time I think we’ll explore the Hampstead area.

Foto: Mette Bassett

What I wore: Amanda Wakeley

It’s always tricky to find the perfect dress for a big event, especially if you, like me, love second-hand shopping. When you don’t need a floor length gala dress, they seem to pop up everywhere.  And when you really need one they vanish, as by magic. 

But a few months back I managed to scoop up the perfect dress in one of my favourite charity shops in Chiswick. (read my Chiswick second-hand guide here). 

Here the dress is in action at the staircase at The Royal Meridien: 

Foto: Sam Bassett

 

It’s by posh British designer Amanda Wakeley and was one of the leftovers from a charity auction at the Oxfam shop. It cost me 95 pounds and was worth every penny. 

I wore it with my beige Balenciaga wedge sandals that I bought in Italy last year and luckily I had saved them for the right moment. They were really comfortable and I sailed safely through the wedding and post-wedding partying without a single blister to show for it the day after. 

Foto: Mette Bassett